Vejret i Egypten: Temperatur, klima og årstider

Klimaet i Egypten er stort set varmt og tørt hele året rundt, dog med mildere temperaturer i vinterhalvåret (fra oktober til slutningen af marts). Man skal dog være opmærksom på at der er stor forskel på temperaturerne i nord, centralt og ved kysterne. Selvom der er varmt i Egypten, så føles det ikke anstrengende, fordi klimaet er tørt.

Klik her for at købe billige billetter til Egypten.

Cairo og de nordlige områder har mellem 25-35 grader i sommerhalvåret, og mellem 15-25 grader i vinterhalvåret. Cairo har en gennemsnits temperatur på 22 grader celsius målt på hele året. Til sammenligning har vi i Danmark en gennemsnits temperatur på 7,9 grader. De varmeste måneder på året er juni, juli og august. Cairo får i gennemsnit 27 millimeter nedbør i løbet af hele året. Til sammenligning får vi i Danmark 712 millimeter nedbør.

Cairo’s nedbør, som svarer til en dansk sommerbyge, falder fra december til februar.

Centralt i Egypten, altså omkring Luxor vil temperaturerne komme op imod 40-45 grader om sommeren, og være mellem 20-25 grader om vinteren. Kystområderne ved Sharm El Sheikh og Hurghada er der mellem 35-40 grader om sommeren, og 20-25 om vinteren. Det kan også blæse en del ved kysten, og derfor føles lidt køligt, især om vinteren. Generelt set regner det meget lidt i Egypten, men om vinteren kan der forekomme regnbyger i middelhavskystområderne.

Aswan har nogenlunde samme klima som Luxor, med temperaturere i sommermånederne op omkring 35-40°C. Med undtagelse af Middelhavskysten, så er der generelt lav luftfugtighed i Egypten.

Lige meget hvor i Egypten du er på rejse, så bliver det cirka 10-15 grader koldere om natten, og det er derfor vigtigt med en ekstra trøje eller jakke med i vinterhalvåret.